Kære publikum!
En spektakulær aften venter, når du for første gang skal opleve teater, film og levende cirkusheste i én stor totaloplevelse og med den legendariske og verdensberømte cirkusprinsesse Katja Schumann i midten.
Slip sanserne fri og mærk strejfet fra historiens vingesus – en fortælling om en særlig kvinde med en enestående og sjælden livshistorie bag sig og et helt unikt livsværk i hænder og sjæl. Arven fra Schumann-dynastiet hviler på Katjas skuldre, så hvordan overleverer man over 100 års cirkustradition og en unik familiehistorie til fremtiden – eller hvordan afslutter man det?
Fortællingen om Katja Schumann skildres i et nærtgående og særlige portræt, mens du ser hende foran dig udøve det, hun på verdensplan er berømt og beundret for, og som måske snart hører fortiden til…
I salen vil du opleve, hvordan film og teater løfter hinanden, og hvordan fortælling forstærkes af teaterrummets…
RIGTIG GOD FORNØJELSE!
MEDVIRKENDE
Katja Schumann
Liv Papageorgiou Veiler
Tre cirkusheste
“I filmen arbejder vi med en fortælling, der kredser om smerten ved tabet af en kulturarv. I teatret mærker vi i kroppen, hvad vi mister, hvis artister som Katja ikke længere går i manegen med heste. ”
-Anne Svejgård Lund / Johannes Maria Schmit, instruktør
KUNSTNERISKE HOLD
TEATERINSTRUKTØR
Johannes Maria Schmit
FILMINSTRUKTØR
Anne Svejgård Lund
SCENOGRAFI & PROJEKTION
Signe Krogh
KOMPONIST
Astrid Fabrin
LYDDESIGNER
Kasper Neergård
LYSDESIGNER
Andreas Buhl
TILKNYTTET
FORESTILLINGSLEDER
Malene Baj
KOSTUMEDESIGN PÅ FINALEKJOLE
Mikael Ellersgaard
AFVIKLING
Malene Baj, Thomas Leva Jensen, Luffe (Jens Oluf Bøgh)
FORESTILLINGSFOTOS:
Cathrine Ertmann (klik for link)
TAK TIL
Odense Teater
Aalborg Teater
Pixlart
Cirkusgården
Raphael Solholm
Erik Olsen
Cirkus Solvej
Hjørring Kommune
‘En Plads i Manegen’ følger den dybt personlige rejse for Katja Schumann, en verdensberømt cirkusartist og hestetræner, der står over for afslutningen på et livsværk. Opvokset i et prestigefyldt europæisk cirkusdynasti har Katja viet sit liv til kunsten at arbejde med heste – et indviklet håndværk, der er blevet videreført gennem generationer og ført hende og hestene fra Broadways glamour til et nedlagt landbrug i Nordjylland.
I et forsøg på at bevare sin arv, åbner Katja op for den unge Liv, der søger at lære hendes unikke forståelse af heste. Katja konfronteres med sin indre konflikt: kan hun, give slip på sine strenge traditioner og overlade sin kunst til en ny generation? En rørende rejse om at finde balance mellem det gamle og det nye, kontrol og tillid. Et eventyr, der lever videre i fremtidens hænder.
Filmen har urpremiere i Vendsyssel Teaters opsætning 12. SEP. 2025, og herefter får filmen Danmarks-premiere i biografer landet over fra 16. oktober 2025 – og i begyndelsen af 2026 TV-premiere på DR. Ved udvalgte biografvisninger, vil der være mulighed for at møde Katja Schumann og Anne Svejgård Lund
Filmen er produceret af: Dune Productions
Instruktør: Anne Svejgård Lund
Producer: Nikkie Breinholt Dahm, Anne Svejgård Lund
Støttet af: New Danish Screen, Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje, DR, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Region Nordjylland
Klipper: Sofie Steenberger
Fotografer: Anne Svejgård Lund, Anders Christian Rasmussen, Lis Dyre
Komponist: Astrid Fabrin
Lyddesigner: Ania Przygoda
Dune Productions er et filmselskab, som blev etableret i 2021 i Løkken. Kræfterne (og stifterne) bag selskabet er producer Nikkie Breinholt Dahm og instruktør Anne Svejgård Lund.
I 2023 havde deres første filmproduktion ‘Os Der Lever’ premiere i Musikkens Hus i Aalborg, hvor bl.a. Aalborg Symfoniorkester spillede filmens musik live. Nu er filmselskabet aktuel en ny film – portrættet og dokumentaren ‘En Plads i Manegen’.
I Dune Productions DNA lever en vilje om at skabe ambitiøs kunst med lokale fortællinger og folkelig autenticitet – at begå sig i et kreativt felt med en særlig nerve. De ønsker også at udforske værkernes potentiale, når de præsenteres for publikum – deraf opstod samarbejdet med Vendsyssel Teater, hvor ‘En Plads i Manegen’ nu – med teatrets kunnen og Katja Schumanns tilstedeværelse sammen med hestene – skaber en totaloplevelse, og fortællingen leveres i yderste potens.
Selskabet er endvidere co-producenter i forskellige nationale og internationale filmprojekter.
Anne Svejgård Lund
Den nordjyske instruktør Anne Svejgård Lund (f. 1988) har en baggrund som producer hos Roast Beef Productions i London og har en kandidatgrad i dokumentarinstruktion fra The National Film and Television School fra 2013.
Anne har siden 2014 co-producereret internationale dokumentarfilm i samarbejde med filmskabere verden over for at bringe stærke og tankevækkende fortællinger til skærmen.
Nikkie Breinholt Dahm
Nikkie er producer på Dune Productions, der udvikler nye former for filmiske oplevelser i samspil med andre kunstarter og i tæt relation til publikum. Hun har siden 2012 arbejdet med kunstneriske partnerskaber, der kombinerer genrer, medier, kunstarter og mennesker.
Foruden feature-dokumentarerne ‘Os der lever’ (2023) og ‘En Plads i Manegen’ (2025) var Nikkie også producer på outreach-projektet Os der (stadig) lever, som i 2024 bragte ‘Os der lever’ — sammen med symfonisk livemusik — ud til plejehjem i Region Nordjylland.
Instruktør Johannes Maria Schmit (f. 1981) er uddannet ved Ernst Busch Academy of Dramatic Arts, 2004-2009.
Efter to år som resident director på Centraltheater Leipzig grundlagde han performanceduoen ”White on White” (2010-2016) med den svenske skuespiller Iggy Malmborg. Foruden performance og teater, har han også instrueret den tyske spillefilm ’Neubau’, som vandt Max Ophüls-prisen i 2020 og den tyske filmkritikerpris 2021 for bedste debut. Han er desuden underviser på teaterlinjen af Zurich Academy of the Arts og er på Stockholms Konstnärliga Högskolan i gang med afslutning af sin ph.d.-afhandling om relationen mellem skuespiller og instruktør.
Johannes Maria Schmit er tyskfødt, og har de seneste 10 år slået sig ned i Tversted, Vendsyssel.
Cirkus Schumann var et af Danmarks mest kendte og elskede cirkus gennem det 20. århundrede. Familien Schumann stammede oprindeligt fra Tyskland, men skabte i Danmark et navn, der blev synonymt med elegance, kvalitet og wow-effekt.
Cirkus Schumann blev stiftet i 1893 og blev især kendt for sine prægtige og avancerede hesteoptrædener, hvor Schumann-familien mestrede dressur og opvisning på et niveau, som gjorde dem berømte langt ud over landets grænser. Begrebet “Schumannship” blev ensbetydende med hestenumre af en standard, som ikke kunne opleves bedre noget sted i verden.
I mange år turnerede Cirkus Schumann i Danmark samt i flere europæiske lande, og deres forestillinger kombinerede klassisk cirkuskunst med stilfuld underholdning.
En vigtig æra for Cirkus Schumann var, da de fra 1916 – 1969 havde til huse i Cirkusbygningen i København og her præsenterede forestillinger, der tiltrak både danske og internationale gæster.
Cirkus Schumann lukkede i 1982, da familien valgte at stoppe turnéerne og afslutte deres tid i manegen. På trods af lukningen står navnet fortsat stærkt som en del af dansk cirkustradition og kulturarv.
Nu – i 2025 – lever arven videre med Katja Schumanns liv og virke på Cirkusgården i Løkken, som hun etablerede i 2016. Her er der hele sommerhalvåret cirkusforestillinger – både i manegen og på det levende cirkusmuseum opleves de stolte Schumann-traditioner på nært hold. Det er samtidig et sted for cirkusudvikling og ikke mindst hestetræning.
Katja Schumann er født i 1949 og er som 5. generation i cirkusdynastiet Schumann født til et liv i manegen – hun var bare 10 år, da hun første gang optrådte med sit eget cirkusnummer.
Hendes forældre var cirkusdirektør Max Schumann og dyrlægedatteren Vivi Schumann. Max Schumann drev i 15 år Cirkus Schumann sammen med sin bror Albert, og med deres bagland og nyskabte familier var cirkusset et ægte familieforetagende med internationale forgreninger.
Efter en opvækst og mange år med Cirkus Schumann både i Cirkusbygningen i København og på turné verden over, havde Katja i 1981 sin første optræden i det berømte The Big Apple Circus i New York – som hun de efterfølgende 23 år var en fast del af. Fra 1985 – 2004 dannede hun og cirkusdirektøren Paul Binder par, og sammen fik de 2 børn – sønnen Max og datteren Katherine, der ligesom Katja fik en opvækst i cirkusmanegen.
Efter livet i The Big Apple Circus fortsatte hun cirkusgerningen både i USA i Europa, inden hun i 2015 slog sig ned i Løkken og etablerede Cirkusgården – her holder hun traditionerne ved lige og holder cirkus i udvikling omgivet af klenodier og historiske effekter fra Schumann-dynastiets lange historie.
ANERKENDELSER:
- La Dame du Cirque (1974) ved International Circus Festival in Monte Carlo
- Guldmedalje (1976) ved Circus World Championships i London
- Modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris (2022) som den første kvindelige artist
FUN FACTS:
- Katjas fulde navn er Katharina Schumann
- Har kort medvirket i Woody Allen-filmen ‘Alice’ (1990)
- Medvirkede i HBO-dokumentaren ‘The Big Apple Circus’ (1991)
- Katjas første barn blev født samme dag, hvor hun tidligere havde fuldført to shows. Veerne begyndte før hendes optræden, men Katja gennemførte sine shows og fødte selv sin søn i cirkusvognen senere den aften.
- I dag bor Katja fortsat i de cirkusvognene, som også hendes forældre boede i. Vognene er fra 1970’erne, har rejst verden rundt og er nu en fast del af Cirkusgården i Løkken.
Liv er født i Silkeborg i 2004, og siden hun var 5 år har hun redet sig frem til i dag at være springrytter på konkurrenceplan. Som elitesportsudover, har hun dedikeret sin ungdom til ridning – og til cirkus. Foruden hendes egen fysiske træning og træning med heste, gør Liv sig også i tilridning og træning af andres heste. For siden hun begyndte til ridning, har hun for at få råd til anparter, tilredet andres heste, først på rideskolen og senere mange andre steder i Midtjylland.
Hendes veje krydsede Katjas, og Liv blev grebet af Katjas tilgang til heste – så meget, at hun en dag måtte vælge mellem hestene i Midtjylland, eller den hun red på Cirkusgården.
De seneste 6 år, har hun medvirket i Cirkusgårdens forestillinger. Hendes drøm om at tillære sig Katjas evner med heste førte til, at Liv i 2021 flyttede ind på Cirkusgården hos Katja og Luffe, mens hun tog sin studentereksamen på sportslinjen HHX i Hjørring.
Liv har store drømme for fremtiden. Sin passion for heste er grundstenen, kernen og omdrejningspunktet for alt, hvad hun gør. Livet på Cirkusgården er en sjælden mulighed for de fleste – og for Liv en altafgørende del af rejsen.
FUN FACTS
- Efternavnet Papageorgiou stammer fra hendes græske morfar
- Liv begyndte til ridning, da en veninde skulle prøve det
- Da Liv begyndte at tilride andres ponyer, blev hun ofte smidt af op mod 5 gange på en lektion – det lærte hende at grine af en ellers normalt ret chokerende situation. En reaktion, som hun fortsat har med sig i dag.
SPONSORER
Hovedsponsorer
Rørbæk Biler A/S og Sparekassen Danmark
Sponsorer
Krogh Andersen A/S, Tandlægerne Østergade, Radio Nord, Nordjyske Bank A/S, Nordic Seafood A/S, BDO, HjulmandKaptain, Erik Lytzen A/S, Spar Nord Bank A/S, Expo-net Danmark A/S, Vendsyssel FF, FysioDanmark Højvangen Fysioterapi, Mimosa By Pottehaven, Nordsøen Oceanarium, BoVendia, Nordjyllands Trafikselskab, Vinduesvask.nu, Brix & Kamp A/S, Nybolig Hjørring, Brødrene Møll A/S, Hotel Phønix Hjørring, Hiway Data ApS, Skovbo-Ren ApS, Nord Energi Fibernet A/S, OT Holding Hjørring ApS
Offentlige tilskudsgivere
Hjørring Kommune
Frederikshavn Kommune
Kulturministeriet
PERSONALE
-
PR- og kommunikation
Lise Sønderkjøge
-
Grafik og produktionsdesign
Anders Budolf Andersen
-
Marketing
Cecilie Julie Skov
-
Dramaturg
Or-Emilie Yonah
Ditte Bladt-Hansen (på barsel) -
Teaterteknikere
Jonathan Magge Christensen, Matti Daniel Haar Olesen, Thomas Leva Jensen, Villiam Jensen, Julie Niebuhr Jørgensen (elev)
-
Forestillingsleder
Malene Baj
-
Tonemester
Kasper Neergård
-
Teatermaler og rekvisitør
Lisa Dissing
-
Skrædder
Mikael Ellersgaard
-
Eventarrangør
Jørgen Bing
-
Børneteaterkoordinator
Marie Laub Von Lillienskjold
-
Billetansvarlig
Sylle Christiane Hyttel
-
Service
Lone Jensen, Julie Elisabeth Jacobsen, Jens Henrik Bach Thomsen
-
Eventkoordintor
Sissel Valvik Jensen
-
Teater Talent-koordinator
Lina Franke Hedegaard
-
Teaterassistent
Lene Thode Ostenfeld
-
Kontorassistent
Mette Havgård
-
Forhuspersonale
Anne-Mette Hougaard Hansen, Anna Petrén, Victor Abrahamsen, Tina H. Beer Christiansen, Thilde Højer Torp Andersen
-
Frivilligkoordinator
Tina H. Beer Christiansen
-
Teknisk chef
Martin Rimer Søndergaard
-
Økonomichef
Bente Worm
-
Teaterdirektør
Rolf Heim
PROGRAM
REDAKTION
Or-Emilie Yonah
Lise Sønderkjøge
GRAFIK
Anders Budolf Andersen
FOTO
Forestillingsbilleder: Cathrine Ertmann